Middelaldermystiker med bud til nutiden

”Alt gennemstrømmes af kærlighed fra dybet til de yderste stjerner”. Sådan åbenbares verdensaltet For Hildegard af bingen. Gud er kærlighed og kærligheden gennemgløder den kristne mystik: Kærligheden til Gud, til medmennesket og til den skabte natur. Kærligheden er kristendommens altomfattende mening og forståelsesramme, for Kristus er Guds kærlighed. ”Kristus er Faderens kys til skaberværket”, siger Hildegard.
I en tid, præget af mismod og angst, i en civilisation, der har reduceret mennesket til et højerestående dyr bestående af biologi og intelligens, et produkt af universets kaos og tilfældighed, kommer Hildegard og den kristne mystik os til undsætning og åbner vore øjne for en positiv og holistisk verdensopfattelse fyldt med glæde, håb og dynamik. Denne optimisme lyser igennem hele hendes omfangsrige virke, hvad enten det er teologi, naturlære, musik eller kosmologi.

De forskellige foredrag fokuserer på hver deres aspekt af hendes alsidige virksomhed:

Hvor kommer vi fra? Hvor går vi hen? Hvad er et menneske? Hvad er meningen med vort liv? Til alle tider vil vore dybeste spørgsmål altid være de samme: Vor tids åndelige krise ser ud til at hænge sammen med, at vi ikke mere tør stille disse spørgsmål, fordi vi ved, at næsten ingen mere tør svare på dem. Vi er indfanget i den forestilling, at svarene er subjektive og relative. Vi er henvist til os selv og tør ikke mere tro på, at der findes en overordnet, eviggyldig Sandhed, som ligger højt hævet over os selv og vore menneskelige forestillinger. Vi er i århundredernes løb kommet stadig længere væk fra den dybe meningsfulde sammenhæng i tilværelsen, og vi har mistet retningen for vort liv, fordi vi har reduceret os selv til et højerestående dyr bestående af biologi og intelligens, et produkt af universets kaos og tilfældighed.

Som alternativ til en sådan livsopfattelse hævder Hildegard - og hele den kristne mystiske tradition - at der er en dyb sammenhæng: At intet er tilfældigt, men at alt er skabt af guddommelig kærlighed, at tilværelsen har en dyb mening og et mål: Alle tings genforening med Gud i hellighed og evig glæde. Hildegard oplever i sine visioner den dybe sammenhæng mellem “det skønne, det sande og det gode”. I billeder, ord og toner formidler hun denne erfaring i en syntese, hvor kunst, videnskab, filosofi og teologi fra hver deres position peger ud over sig selv, ind mod den dybeste virkelighed: Gud, som altid overskrider alle former for menneskelig erkendelse.  (billedforedrag)

Allerede som barn kom Hildegard i kloster. Hvad betød det for hendes daglige liv? Hvorfor valgte hun at forblive i klosteret og som 16-årig at aflægge de evige løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed? Hun levede i et benediktinerkloster, dvs. et fællesskab, hvor man levede efter den klosterregel, som Benedikt af Nurcia havde udformet i 529. Det er i dette liv, hun henter al sin livsvisdom: Syntesen af natur og ånd, af legeme og sjæl, balancen mellem bøn, arbejde og hvile. Fornuft og mådehold er nøgleord. Ikke noget med overdreven askese. ”Den gøder kun selvretfærdigheden”, siger hun. Stadig flere bliver opmærksomme på, at denne livsvisdom er lægedom for nutidens stakåndede mennesker. Hvordan kan vi i vores moderne hverdag få gavn af Hildegards erfaringer? (Foredrag med billeder og Hildegards musik)

Englene er en del af Guds skaberværk, usynlige ånder, sendebud i Guds tjeneste til hjælp for menneskers frelse. Er de en realitet eller fri fantasi? Deres eksistens i Bibelen er i hvert fald hævet over enhver tvivl. Også i dag bevidnes deres nærvær af mange mennesker. Hildegard af Bingen får i sine visioner lov at se englekorene som ni kredse i et lyshav omkring Gud, lysets kilde. I sit store musikdrama, Ordo virtutum, viser hun, hvordan de gode engle kæmper for at hjælpe mennesker på vejen frem til Gud.. Men de faldne engle, dæmonerne kæmper med lysets engle om menneskenes sjæle.  Hendes skildring af kampen mellem lysets og mørkets magter er forfærdende aktuel. Er vi bevidst om denne kamp om vor sjæl? Hvilken indflydelse har vi på, hvem der vil sejre?
Hør om englenes verden hos Hildegard, i Bibelen og i nutidens erfaringer. (foredrag med billeder og musik)

Musik og mystik hos Hildegard af Bingen 

I en vision ser Hildegard de ni englekor i kredse om Guds trone. Visionen flyder over af lys, men også af den skønneste musik: "Alle disse kor forkynder med vidunderlige stemmer og skønne klange de undergerninger, som Gud virker i de saliges sjæle og de forherliger Gud på underfuld vis", siger Hildegard i forklaringen til englevisionen. For englenes evige lovsang er et udtryk for det ubrudte kærlighedsfællesskab med Skaberen. Musikken er hellig, fordi den er det fysiske, sanselige udtryk for den overnaturlige virkelighed, den kosmiske guddommelige orden. Englenes lovsang er et forbillede for liturgien i Kirken på dens pilgrimsgang på jorden og er derfor ensbetydende med det daglige nære samvær med Gud i messe og tidebønner. Musikken er i oldtid og middelalder det medium, som åbner for overgangen fra den materielle til den åndelige verden. Menneskesjælen er stedet for denne overgang, for "sjælen er symfonisk", siger Hildegard. Den er i ”samklang” med den guddommelige orden og harmoni.  Musikken er for Hildegard af Bingen en reel fysisk og sanselig vej, som af guddommelig nåde er givet menneskeheden som hjælp til frelse, en gyngende bro over dybet mellem jord og Himmel. Kan musikken også for os være en vej til forening med Gud i meditation og bøn?
(Foredrag med billeder og musik.)