Økumenisk valfart i sept. 2010 

I Rhinlandet, hvor floderne Glahn og Nahe mødes, ligger et yndigt lille bjerg, Disibodenberg, opkaldt efter den hellige Disibod, en irsk vandremunk, som i det 6. århundrede slog sig ned her og begyndte evangeliseringen af Rhinlandet. Allerede i det 7. århundrede var bjerget blevet et åndeligt kraftcentrum, og endnu den dag i dag fornemmes bjergets atmosfære af højtid og hellighed, når man går mellem de stille klosterruiner under de lyse egetræer. Det er de imponerende rester af et benediktinerkloster, som i løbet af 1000-tallet blev bygget på ruinerne af et endnu ældre kloster. Det er her, Hildegard af Bingen i 1100-tallet levede sin barndom og ungdom, og hvor hun modtog de vældige åbenbaringer om Guds skaberværk og frelsesværk. Det er her, ”i de høje bjerges urteduft”, hun så naturens skønhed og menneskets gudskabte værdighed og medansvar for alt det skabte. ”Med legemets øjne ser du over alt de skabte ting, men med troens øjne ser du over alt Gud”, siger hun. Alt det skabte er omfattet af Guds kærlighed og er med i Hans frelsesplan.

Valfartstanken er blevet aktuel igen, nu også i protestantisk sammenhæng, hvor der fokuseres på indre nøglebegreber som frihed, enkelhed, stilhed, fællesskab og åndelighed. I katolsk tradition er valfarten primært en pilgrimsrejse til et sted, hvor Gud har talt på en særlig tydelig måde, og hvor pilgrimmen kommer nærmere Gud og sit livs mål. En pilgrimsrejse har jo både et ydre og et indre aspekt: Den ydre rejse kan fremme den indre. Den kan medføre en personlig udviklingsproces, som bringer en lidt nærmere til det hellige, til Gud. En valfart er derfor ikke kun en hvileløs turistvandring fra det ene sted til det næste, men den er en trosvandring, hvor sjælen lader sin længsel blive kød og blod ved at engagere sin krop.

Vi vil i billeder, ord og musik følge Hildegards spor fra barndommens kloster på Disibodenberg til de store nye konventer, hun grundlagde.  Det sidste lever stadig som et blomstrende benediktinernonnekloster, Abtei Sankt Hildegard, som løfter sine tunge tårne højt over Rhindalens grønne vinmarker.
Hildegard er et talerør for Gud. Hun kalder sig selv ”en basun for Guds mund”. Ved hendes hånd og med hende som forbillede vil vi på denne valfart prøve at trænge dybere ind i den guddommelige visdom, som hun repræsenterer.

Valfarterne arrangeres af Unitas rejser - Telefon 87 23 12 40