|
Artikler
Hvordan praktiserede Hildegard af Bingen sin tro? ”Alt gennemstrømmes af Kærlighed fra dybet til de yderste stjerner”.Sådan skriver Hildegard i en af de mange sange, hun modtog i sine visioner. De strømmer over af lys, af musik, af billeder og ord. Hendes gudsforhold er fyldt af sanselighed, af jubel over skaberværkets skønhed, som afspejler Guds uendelige visdom og godhed. Hun hører Ham sige: ”Jeg, den højeste og ildfyldte kraft, jeg har tændt hver gnist af liv, og død udgår ikke fra mig. Jeg råder over livet ..med visdom har jeg ordnet verdensaltet. Jeg tænder markernes skønhed, jeg lyser i vandene og brænder i sol, måne og stjerner. Med hvert åndepust vækker jeg alt til liv med en usynlig kraft, der opretholder alt.” Hildegard elsker naturen og lovpriser Gud for skaberværkets skønhed og visdom, men hun har ikke efterladt nogen lærebog i åndelig praksis eller nogen bønnebog. Heller ikke nogen bog om sin ”sjæls historie”. Her adskiller hun sig fra mange senere åndelige personligheder som de store rhinske mystikere og senere de karmelitiske, og mange andre, som fortæller udførligt om deres personlige vej til Gud. Hildegard er først og fremmest profet, et kald som hun selv følte som en belastning, men som hun påtog sig i lydighed og ydmyghed. Gud åbenbarer sig ikke for hende for at drage hende til sig i mystisk forening, men for at sende hende ud med sit budskab til den lyttende menneskehed. Når hun en sjælden gang bruger ordet ”Jeg” i en vision, er det altid for straks at træde tilbage, som en åben dør, hvorigennem en anden kan træde ind: GUD. Hun opsøgte aldrig selv åbenbaringen. Den kom over hende uden varsel, hvor hun gik og stod midt i det daglige arbejde, mens hun var lysvågen og nøgtern. Hun faldt ikke ekstase, som mange andre mystikere. Hun var en yderst nøgtern og disciplineret kvinde, men også temperamentsfuld og viljesstærk. Samtidig et dybt ydmygt menneske, der livet igennem følte sig uværdig til det profetiske kald, Gud havde pålagt hende. Bønnen er et arbejde: TidebønDerfor skriver hun også yderst sjældent noget om sig selv og sin egen praksis. Men indirekte ved vi meget herom. Hun var allerede som barn blevet klostergivet, og hun elskede livet i klosteret og besluttede derfor allerede som 16-årig at aflægge klosterløfterne og indtræde i benediktinerordenen. Her er livet én syntese af bøn og arbejde ”ORA ET LABORA”: Hele tilværelsen gennemlyses af bøn og af Guds nærvær. Men bønnen er også et stykke regulært arbejde, ”opus dei”, for Jesus har sagt: ”Bed uden ophør”, og det praktiseres i klosteret ved at bede tidebønnerne syv gange i døgnet. Hertil kommer den daglige messe. Tidebønnerne en liturgi, som er nedarvet helt fra Jesu tid, hvor recitationen af Davids salmer hørte med til synagogens gudstjeneste. At synge Davids salmer og andre bibeltekster næsten i døgndrift gennem et helt liv bevirker, at ens sind langsomt fyldes og formes af Guds ord. Hele den daglige tilværelse farves af denne lovprisning, disse klage- og jubelsange, som løfter sindet op mod Gud på en måde, som sjældent lykkes gennem private bønner. Det er en renfærdig, objektiv bøn, som er givet af Helligånden selv, og som vi ved har været bedt af Kirken lige siden Jesu tid. Samtidig ved vi, at de samme bønner stadig bedes af munke, nonner, præster og lægfolk over hele verden, hver dag forskellige tekster, men de samme over hele verden. BibellæsningDet samme gælder Bibellæsningen, ”lectio divina”, som hører med til klosterlivets faste rytme. Det at grunde over Guds ord, at bede og meditere over dem og fatte dem stadig dybere, er en vigtig dimension af klosterets bønsliv. Hildegards visioner er for en meget stor del fortolkninger af Bibelen. Hun skriver i forordet til sit hovedværk Scivias, hvordan Gud åbenbarede sig for hende: Der ”kom et stort flammende lys som en ild ned fra den skyfri himmel. Den gennemstrømmede mit hjerte og mit bryst ligesom en flamme, der dog ikke brændte, men varmede på samme måde, som når solen varmer en ting, som dens stråler falder på. Og pludselig kunne jeg se meningen med Skriften, med Davids salmer, med Evangelierne og de andre katolske bøger i Det nye og Det gamle Testamente.” Hildegard kunne store dele af Bibelen næsten udenad, og det har været med til at forme hendes åndelige praksis i en grad, man har svært ved at forestille sig i dag. Arbejdet er en bønDet intense liv med Bibelen har ikke kun formet Hildegards åndelige praksis, men også i høj grad hendes daglige praktiske arbejdsliv. Alt er skabt til at være helligt, og det er mennesket, som Gud har sat til at forvalte dette hellige skaberværk. Derfor bliver også det praktiske arbejde en bøn: Hvert minut på dagen kan Gud lovprises også i de små daglige gøremål. Alt er skabt af Gud, og menneskets gerning er at være medarbejder på Guds værk, så derfor må man gøre sit praktiske arbejde for Guds skyld, ”for at Gud i alt må blive herliggjort”. Hildegard stillede alle sine rige gaver til rådighed for Gud. Aldrig tog hun selv æren for noget, men trådte selv ind i skyggen: ”Gud alene æren”. Men det betyder også, at hun altid var åben for Guds virkelighed. Guds nærvær gennemlyser og helliggør hele virkeligheden, så derfor har Hildegard også gået og ”snakket” med Gud om stort og småt. Det kommer klart frem i hendes naturvidenskabelige værker, bl.a. hendes lægebog, hvor hun stærkt understreger, at legemet er helligt, Helligåndens tempel, og derfor må behandles med ærbødighed, omhu og kærlighed. Det kommer også klart frem i hendes mange hundrede breve, hvor hun rådgiver høje og lave, gejstlige og lægfolk, konger og kejsere og åndelige og praktiske ting, om politik og helbredsspørgsmål, om teologi, musik og psykologi. Gud er med i det alt sammen. Kan vi bruge Hildegard i vor åndelige praksis i dag?Ja, for det er stort set den praksis, man lever i de fleste klostre i dag, og som også i tilpasset form leves af mange lægfolk.
Dette er et krævende program, så hvis man ikke er vant til at bede så meget, er det bedst at begynde småt med f. eks. 15 minutter morgen og aften. Det vigtigste er, at man overholder sin beslutning om at bede. Et hovedprincip hos Hildegard er mådehold, balance: Man skal ikke overdrive, heller ikke fromhedslivet! Hildegard siger om overdreven faste: ”Den gøder kun selvretfærdigheden”. Bed med hele kroppenVi kan lære af Hildegard at bede med alle sanser, med sjæl og legeme. Det er derfor en god idé at indrette sig et lille husalter med et krucifiks og et lys, måske lidt røgelse. Det baner også vejen for Gud at trække telefonstikket ud og knæle ned for Gud og sige ”Herre, her er jeg. Nu er jeg kun til for dig”. Det løfter også både legeme og sjæl at synge tidebønnerne, men hvis det er for svært, så at recitere dem højt eller i hvert fald hviskende, så det ikke kun er ånden, men også legemet, der beder! Kirsten Kjærulff Et par bønner fra Hildegards værker Om menneskets værdighed Over stjernerne troner jeg, Jeg kysser solen, omfavner månen, Alt viser mig barmhjertighed. Om fortvivlelse og trøst Fader, dit barn skriger til dig, Jeg drikker din velsignelses dug, Englene svarer mig med harpeklang de lovpriser dig, mens jeg kalder. Længsel efter Gud I Himlen er mit hjem, Hvad Du, Gud, vil, det vil jeg gøre. Lad mig, o Gud, være dit strengespil Himmelsk lykke Når jeg med åbne øjne betragter, Roligt samler jeg i mit skød Dig tilskriver jeg al min gerning
|
 |